|
Om os
Vi, nærmere bestemt Jimmy og Bianca, er et ungt par fra Hjørring,
som har valgt at vie vores fritid til vores dejlige hunde.
Vi har begge arbejdet med hunde fra barnsben, hvor Jimmy
hovedsageligt har koncentreret sig om lydighedstræning i DCH og
Bianca har arbejdet med jagt- og lydighedstræning med settere.
Efter vi har fundet hinanden har vi opdaget at vores kærlighed og
interesse tilfalder en helt speciel hund, nemlig labradoren. Vi har
begge haft erfaringer med labrador tidligere og synes begge at
det kunne være en spændende hund at arbejde videre med; deres
store arbejdsiver kombineret med den kærlige familiehund faldt
godt i vores smag.
Vi fandt vores første labrador Joey hos Anne Mette Mørup, som
ejer kennel Spring Swift. Da vi så ham var der ingen tvivl om at
han skulle være vores hund, han var kuldest største og mest
nysgerrige hvalp - altid forrest når nye ting skulle undersøges,
hvilket var noget vi lagde stor vægt på. Vores håb er at han
skal stå i spidsen for et godt avlsarbejde af gode, sunde og
arbejdsvillige labrador retrievere.
I vores arbejde med Joey tager Jimmy sig af alt der har
med jagttræning og markarbejde at gøre, mens Bianca
koncentrerer sig om ringtræning og udstillingsarbejde.
Cinderella Vom Kaiserhof (Cindy) må selvfølgelig ikke glemmes. Den
lille dejlige pige ejes af Jimmy og hans mor Gitte. Cindy kommer fra
Tyskland og bor til dagligt hjemme hos Gitte. Det har altid været
planen at Cindy skulle bruges i avl så nu hvor hun er blevet
regisreret i DKK, kan arbejdet med udstilling og avl begynde.
Bianca har overtaget ringtræning og udstillinger med Cindy,
grundet Gitte's manglende tid. |